Uden for Danmark er debatten om kvinder i ledelse også i højeste gear. Men her er det ikke en flok aggressive kvinder, der skændes om speltboller, som får lov til at præge mediefladen. I stedet er det toppolitikere og CEOs, der råber højt for at markere, at det giver mening at prioritere, at de højtuddannede kvinders ressourcer bliver udnyttet optimalt til at skabe vækst og balance.
I går åbnede den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, topmødet Northern Future Forum, hvor stats- og premierministre fra de nordiske lande, de baltiske stater samt Storbritannien skal diskutere ’kvindesagen’. Og det er ikke ud fra en tanke om, at gøre verden til et bedre sted ved at give flere kvinder indflydelse, men med benhårdt bundlinjefokus.
”Hvis ikke vi får frigjort potentialet af kvinder på arbejdsmarkedet, svigter vi hele vores økonomi”, bekendtgjorde den britiske premierminister, David Cameron i sit indledende manifest.
”Det er så tydeligt, at både virksomheder og nationer kører bedre, hvis begge køn er repræsenteret på toppen. Det her handler ikke bare om lige muligheder, det handler om effektivitet”.
“Så jeg ønsker at få ideer i Stockholm, som vi kan tage med hjem til London. Vi søger hjælp til, hvordan vi får flere kvinder i de britiske bestyrelseslokaler”, fortsatte Cameron, og talte efterfølgende om at øge overskud ved at få kvinder til at bidrage til den økonomiske vækst, ”som vi alle har hårdt brug for.”
Efter indlægget kom en udmeldelse fra Downing Street om, at regeringen ingen planer har om at indføre kvoter, men håber, at skubbet kommer fra erhvervslivet.
Redskaberne til øge andelen af kvinder på de indflydelsesrige poster er opfundet. Og de virker. Problemet herhjemme er blot, at kun de færreste virksomheder har forstået, at det hverken handler om CSR, ligestilling eller speltboller. Det handler om bundlinje. At det koster kassen at uddanne kvinder, som efterfølgende ikke spytter tilbage i kassen – af mange forskellige årsager forstås. Men hvis de danske virksomheder fokuserede på business casen i stedet for på politisk korrekthed, når de halvhjertet går ind i kampen, så vil resultaterne begynde at kunne ses.
Følg med i den internationale dækning af topmødet samt de officielle udmeldelser.
Bidrag med businesscases og gode historier fra hverdagen i virksomhederne, der beviser, at vi er nødt til at fokusere på en bredere talentmasse, som afspejler såvel forbrugernes og kundernes sammensætning. Og at vi ikke har råd til at bekoste dyre uddannelser, hvis ikke det giver afkast efterfølgende.
9. februar 2012 kl. 20:19
Når EU-udspillet snart kommer, må debatten om kvinder i ledelse og bestyrelser snart finde et nyt ståsted. For nu handler det om innovation, nye profiler i bestyrelsen og øget fokus på vækst og indtjening. Finanssektoren har allerede indikeret, at hvilken retning EU-direktivet måtte tage, så vil der komme til at gælde helt specielle vilkår for denne sektor. Det handler ikke om at have mod til at satse eller “is i maven” – det handler om fornuft, velovervejede beslutninger og langsigtede strategier med indbygget sikkerhed. Og her søger finanssektoren helt specifikt kvindelige profiler som match til de mandlige profiler – altså en unik kombination hvor diversiteten skal skabe mærkbare resultater i en kaotisk verden.
11. februar 2012 kl. 11:06
”We sometimes used to invite assistants and secretaries to the Leadership training when we worked with GE. This was 30 years ago and we needed at least SOME persons in the room who knew how to talk about feelings …”
Sådan fortalte Ron, den amerikanske underviser, da jeg i går afsluttede sidste del af min intensive uddannelse i The Human Element®.
At kunne tale om følelser er ekstremt vigtigt når det gælder om at effektivisere ledergruppens arbejde med strategierne og når organisationen skal lykkes. Det er SVÆRT – og rigtig mange danskere er stadig ikke vant til at tale åbent om deres følelser når de går på arbejde. Nogle har måske til og med svært ved at føle hvad de føler.
Min teori er at kvinder faktisk ubevidst ER skræmmende for mænd – fordi de har mere træning i hvordan man gør – og derfor trykker på mændenes ubevidste knapper for at føles sig inkompetente.
Når vi engang når frem til en konklusion om at ”noget må gøres” for at vi skal kunne udnytte de kvindelige business talenter bedre i Danmark vil jeg gerne være med i dialogen om hvordan vi så skal gøre det.
Så længe for mange mener at der ingen barrierer er, eller at det er kvindernes ”egen skyld”, kan vi ikke tale om hvori barriererne består, og hvordan vi ændrer vores (mændenes) business kultur så den bliver mere inkluderende. Også for kvinderne.