KVOTERNE KOMMER! Hvis du er kvinde, så er det NU, du skal lægge din strategi. Vil du spille tøsefornærmet og holde fast i, at du bestemt ikke vil peges på, fordi du er en kvinde? Eller har du selvtillid og selvværd nok til, at du ved, at dine kompetencer er afgørende, hvad enten du bliver skubbet frem i køen på grund af dit køn eller ej?

Debatten om for eller imod kvoter er SLUT, hvis man skal tage EU’s vink med en vognstang seriøst – kommissær Viviane Reding har banket i bordet – hårdt. Rygterne støttes af Britta Thomsen:

”Vi kan forvente os, at der kommer et udkast til et direktiv som indebærer, at i 2015 skal 30 procent af bestyrelsesmedlemmerne i Europas bestyrelser være kvinder, og i 2020 så skal det være op til 40 procent.”

Personligt glæder det mig, alene af den grund, at vi ikke behøver at bruge mere krudt på en debat, som har været følelsesladet, endeløs, usaglig og ufrugtbar. Nu skal der handles, og det gælder ikke mindst kvinderne.

Så mit opråb til kvinderne er: Gør jer synlige. For nu får virksomhederne travlt med at finde alle de kvinder, som har kvalifikationerne – og viljen, ambitionerne og det knofedt, der skal til, for at lege med på toppen. Virksomhederne har brug for hjælp til at identificere den kritiske masse af veluddannede, erfarne og resultatskabende medarbejdere, som tilfældigvis også tilhører ’minoritetsgruppen’ kvinder. Som kan skubbes op i hierarkiet, så de får den fornødne erfaring til at kunne besidde og bestride en bestyrelsespost. Fødekæden skal med andre ord fodres.

Er du en mand, der har forvildet dig ind i denne blog? Måske en af dem, der i debatten har bedt om synlige beviser på, at det reelt gør en bundlinjeforskel at ændre på kønssammensætningen?

I min optik taler vi ikke om kvoter for ligestilling, men om kvoter for fælles ansvar og arbejdsindsats. Det handler med andre ord ikke om retfærdighed – men om resultater.

Empirien findes heldigvis – følg disse links:

INSEAD:How diversity affects the bottomline

The Globe: Diversity in board rooms

Og et par gode råd til kvinderne:
Across Europe there are calls for more women to be admitted to boards. Leyla Boulton talks to Lady Jay and Johanna Waterous, two high-profile board members, about how women should make the most of their role once they have got their feet under the table.

Skriv en kommentar   RSS feed

  1. Henrik Mikkelsen

    @ Susanne Hoeck

    Susanne, et lille ydmygt indspark til din blog:

    Lad os nu bare forestille os (ikke at jeg formoder/forventer/håber at det sker), at der i 2020 ikke kan findes op til 40% kvalificerede kvinder til at bestride disse poster.

    Dette vil betyde at virksomhederne er tvunget til at gå på kompromis med evner/kvalifikationer til deres mest betydningsfulde poster. Eller sagt lige ud: De vil være tvunget til at ansætte kvinder som er mindre kvalificerede end mænd i situationen. (og bare for at tage det i opløbet: Nej jeg mener ikke at kvinder er dårligere end mænd).

    Altså: Vi skal bare acceptere situationen, blot fordi EU laver et direktiv derom.

    Ved egentlig ikke hvad der er mest absurd, men der er ikke ret meget hverken retfærdighed eller resultater i det (hverken for kvinderne eller for viksomhederne)!

  2. Jens hansen

    UPS – ja, jeg må indrømme at overskriften virkede. “Kun for kvinder.” Den måtte jeg lige tjekke ud.
    Tillad mig at “blende” et indlæg ind fra mandekønnets side, som jeg skrev på min blog helt tilbage i 2008:

    http://bosserne.blogs.business.dk/2008/05/02/k%c3%b8nskvotering-nu-ma-det-v%c3%a6re-pa-tide/.

    Pointen er, at vi kan argumentere for både det ene og det andet her fra og til evigheden. På et tidspunkt må der tages en beslutning, så vi dermed kan foretage nogle tigerspring fremad. Og ja, jeg vil da personligt også blive pigefornærmet,hvis jeg konkret fik at vide, at jeg var blevet fravalgt, fordi der skulle være plads til en kvinde.

    Det kunne jeg så surmule over en rum tid, men jeg ville nok komme over det.

  3. Henrik Mikkelsen

    @ Jens

    Jeg tror egentlig gerne at du forholdsvis hurtigt ville komme over det, men dette gør det jo hverken mere eller mindre retfærdigt, hensigtsmæssigt eller “bundliniefremmende”.

    Der er noget grundlæggende og overordnet forkert i at man dikterer virksomheder at de SKAL ansætte x-antal procent kvinder i deres bestyrelser.

    Når alt kommer til alt, så er dette jo en ofring af private virksomheders overlevelsesmuligheder på ligestillingens hellige bål.

    Det er altså ikke i orden.

  4. Susanne Hoeck

    Jubii – mænd på bloggen! TAK til jer begge. Og lad mig understrege, at kvoter i den grad er en nødløsning, men positivt er det, at der er taget en beslutning, så vi slipper for mere ævl og nu alle er tvunget til at handle konstruktivt.

    Henrik, om der i 2020 reelt vil være et rekrutteringsgrundlag, som vil gøre det muligt at opnå 40/60 er præcis det, jeg synes er mest interessant. Jeg ved, at der er et antal af kvalificerede kvinder, som hidtil ikke har haft de helt store muligheder for at komme ind i varmen af mange årsager – her iblandt kulturelle barrierer og vaner som er umulige at ændre fra den ene dag til den anden. Tror faktisk at det kun kan gøres med tvang, hvis det skal gå hurtigt. Hvis de kvinder markerer sig nu, da vil der relativt hurtigt kunne ændres på procenterne. Lad os sige 20/80 på få år.

    Den største udfodring er at fostre den næste pulje. Den indsats skal ske internt i virksomhederne, og den kræver, at alle er motiverede for at komme i mål. Her oplever jeg i 2012 for første gang, at der er virksomheder, som har forstået, at diversiteten ikke er et CSR-tiltag, som bygger på politisk korrekthed. Men at diversiteten er en nødvendighed i forhold til den globalisering, som lille Danmark også er nødt til at forstå alvoren af, hvis vi skal genoprette den sunde økonomi og bevare alle vores luksus velfærdsydelser.

    Så måske er forhadte kvindekvoter fra EU det nødvendige spark, der kan være med til at skabe nye muligheder for udvikling og vækst i et større perspektiv?

  5. Nina Rung

    Quotas or keeping the main thing the main thing! Are we growing or are we falling behind in Denmark?

    As any good CEO or Chairman of the Board is aware…….it’s not about the 40%, it’s about the 100% with the right competencies and qualifications. In today’s global environment and with the world economy still under siege one has to deliver results as never before.

    Unfortunately, there are many recent examples that demonstrate that these competencies could be better balanced and developed more thoroughly at the board level, no matter how large or small the firm.

    If I were in the situation that I were being assessed gender quotas on my executive team I would take that opportunity to take a long hard look at the makeup of my current board. Several questions come to mind, such as do the board members exhibit strategic savvy and understanding? Do they have a global outlook? Have they had P& L responsibility, and have they achieved positive results? Have they led others – and have they led well? Have they surrounded themselves with up and coming talent? Do they have an international or global network? Does my board represent a balanced combination of skills and experience from different industries?

    Years ago I was the first woman officer in a Danish combat regiment. This experience as one of the few women graduates of the Royal Danish Military Academy clearly helped me survive and thrive at Harvard Business School, “ingen kaere mor der”, no matter your gender. My fellow students were of course mostly men the way it had been since Harvard University’s inception. There weren’t many women at HBS until it was decided that in the future the university should aim to recruit a minimum of 25% qualified women. Subsequently to this decision, the number of female students has risen every year so that the intake class beginning September, 2012 will have 39% women. Following HBS I worked 18 years in the finance industry – not a environment particularly suitable for the faint of heart either.

    Now that I have returned to Denmark I wonder why we are behind the other Scandinavian countries in economic growth over the past decade? Might quotas help us to move the needle so that it points to growth? Isn’t now the time to change status quo and move forward? For one, I would like to be part of the dialog and the process.
    Nina Rung

  6. Kristrina Jæger

    Der mangler en vigtig pointe i hele debatten.

    Kvoter er snart en realitet, og ja – det har være en endeløs og meget subjektiv debat – men vi mangler det aspekt i debatten der går på, hvordan vi sikrer, at det ikke bliver de samme 50 kvinder i Danmark, der skal opfylde kvoten.

    Det er i forvejen slemt nok, at et kvotekrav bliver trukket ned over hovederne på virksomhedsejere, der på bedste vis skal sammensætte en bestyrelse af kompetente hoveder, men det bliver da en farce hvis vi om nogle år kan se, at resultatet af kvotekravet måske afspejler, at det er de samme kvinder, der opfylder kvoten i samtlige bestyrelser.

    Brug nu kræfterne på at løfte og dygtiggøre den pipeline af talenter, der skal udfylde posterne fremover, mænd som kvinder, så diversiteten ikke alene går på køn men også på spredning.

  7. Henrik Mikkelsen

    @ Susanne og co.

    Det jeg som sådan stiller spørgsmålstegn ved (eller rettere er dybt og inderligt uenig i), er som sådan ikke hvad vi gør nu, da beslutningen jo nu er taget. Jeg er sådan set enig i at når beslutningen nu er truffet, så skal vi naturligvis gøre vores yderste for at få det bedste ud af situationen, og jeg tror heller ikke at det ambitiøse mål på 40/60 kunne opnås ved evolution på arbejdsmarkedet.

    Det som indledningsvis fik mig til at “fare i blækhuset” var dine afsluttende ord om retfærdighed og resultater. Derudover kan jeg simpelthen ikke i min vildeste fantasi fatte, at man er/har været villig til at, i idealismens/ligestillingens navn, gennemtrumfe et så absurd og vidtrækkende forslag. Det må og skal altid være virksomhedernes ret selv at sammensætte ledelse og bestyrelse, uden udefrakommende indblanding.

    Kort sagt: Meget uenig i beslutningen, men nogenlunde enig i “the way forward”.

    Afslutningsvis er det min klare opfattelse at vi, for at tilsikre at vores virksomheder fremadrettet kan fungere som virksomheder, skal kæmpe for at denne regel ændres/afskaffes (nu står jeg nok til spanking i visse kredse :-) ).

  8. Susanne Hoeck

    Hej Henrik – det med retfærdigheden og resultaterne fik jeg måske formuleret dårligt. I DK mener jeg ikke, at kvoter handler om ligestilling, hvor det ene køn skal tilgodeses. Ligestilling og kvoter hænger ikke nødvendigvis sammen, det er kun med til at mudre den tidligere debat. Kvoter hænger sammen med optimal udnyttelse af eksisterende ressourcer i første omgang, hvor der er ressourcer, som ikke bliver anvendt optimalt.
    Hvis vi skal tale om retfærdighed, så er det med hentydning til, at de mange penge, der bliver brugt på dyre uddannelser til kvinder også skal give output efterfølgende, hvilket kræver en indsats fra kvinderne. Hvilket igen gerne skulle skabe resultater for alle (øget vækst og udvikling i det hele taget.).

  9. Marianne Steen

    Kære Susanne

    Er man virkelig tøsebørnefornærmet, fordi man er uenig i kvotetankegangen og tager afstand fra en semi-diktatoriske udmelding fra en (i øvrigt ikke demokratisk valgt) EU-repræsentant?

    Kvotering er noget, man gør ved torsk og andre umælende væsener.

    Det er fint, at du kan se potentialet for “kvindekønnet” – jeg synes det er at placere sig selv i offerrollen.

    Venligst
    Marianne Steen

  10. Jette Clausen

    Tak for opgøret og forhåbentlig afslutningen på debatten om kvinder i bestyrelser. Endelig kan vi tale frit om kvalifikationer og diversitet i kompetencer, nationalitet også i bestyrelsessammenhænge. Blot en lille kommentar: Når man I Norge kan finde 40% kvalificerede af en type køn, kan vi vi nok også i Danmark. Det er jo fortsat tilladt at have flere bestyrelsesposter, så vidt jeg kan se. Det ville være skønt, hvis Danmark igen kunne blive foregangsmand/kvinde på ligestillingsområdet, så lad os støtte hinanden og vise verden, at denne opgave kan Danmark og danske ejere og ledere også håndtere.

  11. Susanne Hoeck

    Kære Marianne
    Man kan sagtens være imod kvoter uden at optræde som ‘tøsefornærmet’ – jeg er død træt af de kvinder, som blander alle deres personlige forbehold ind i en debat, der handler om, at ressourcerne skal udnyttes hensigtsmæssigt, og hvor et lovindgreb (hvad enten man bryder sig om det eller ej) kan hjælpe på vej. Hvis man kan gøre et problem ud af, at man bliver set på med nye øjne på grund af en lovgivning, så er man i mine øjne tøsefornærmet og meget lidt attraktiv som kandidat. Lad os dog komme ud over stepperne i stedet. Og jeg kan kun opfodre de kvinder, som fra nu af bliver tilbudt bestyrelsesposter, at de siger nej tak, hvis de selv er i tvivl om de reelt har kompetencerne og uberettiget har fået en plads på grund af deres køn. For det ville da være trist, hvis kvaliteteten af kandidater falder, når nu hensigten er det modsatte.

    Jeg forstår ikke din kommentar til mig om “potentialet for kvindekønnet” – jeg taler ikke om køn, men om ressourcer, der skal i spil – og jeg forstår heller ikke, om det med “offerrollen” tager udgangpunkt i noget, der står i min blogn – jeg ved ikke, hvem ofrene skulle være?

    Forøvrigt bliver kvotering anvendt til meget andet end fisk, og super ærgerligt, at sammenligne kvinder med umælende væsner. Vi taler om et reguleringsredskab, som ind i mellem kan have effekt, hvis man ønsker at ændre noget hurtigere, end en kulturelt båret udvikling vil generere.

  12. Anders Hansen

    Hvor er det skuffende at du ikke henviser til de undersøgelser som viser, hvad resultatet var efter de norske kønskvoter.

    Den eneste grund til at du aldrig nævner dem må være at du er meget dårligt inde i det stof som du blogger om, eller at du er uhæderlig i din argumentation.

    Så kan man så selv vurdere hvad der er værst.

    Kvinder som stiger til tops grundet kvoter leder til dårligere økonomiske resultater:

    “This paper shows that profitability fell and employment rose after women were brought onto corporate boards because of a quota.”

    “A female style in corporate leadership? Evidence from quotas” David A. Matsa & Amalia Miller; 2011.

    Amy Dittmar og Kenneth Ahern fra University of Michigan undersøgte også hvad der skete i Norge og konklusionen:”man pressede eksperter med meget stor viden og høj produktivitet ud af bestyrelserne, for at give plads til kvinder der var mere uerfarne, yngre og mindre produktive, med dårligere drift og faldende aktiekurser til følge.”

    http://www.business.dk/investor/kvinder-i-bestyrelser-presser-aktiekursen-ned

  13. Susanne Hoeck

    Kære Anders
    Som journalist har jeg haft fornøjelsen af at beskæftige mig med problematikken de seneste 15 år, og er således vidunderligt udstyret med alt, hvad der måtte findes af undersøgelser. Hvis denne blog handlede om ord-mod-ord for at bevise effekt eller mangel på effekt af flere kvinder i ledelse, da kan jeg supplere med links og analyser, der går begge veje.
    Pointen med bloggen er IKKE at tale hverken for eller imod kvoter (hvis du læser teksten, står der intet sted, at jeg er for kvoter), pointen er heller ikke at forfordele kvinder (dette er ikke et spørgsmål om ligestilling), pointen er, at kvoterne er en realitet. Pointe nummer to er, at du betaler dine skattekroner til, at flere kvinder end mænd tager høje, kostbare uddannelser, og at det giver mening, at de efterfølgende leverer en indsats for at vi får outcome af den investering, vi har postet i dem. Kvoterne kan derfor være en måde, at få de ressourcer i sving, som vi lige nu spilder – årsagerne kan være mange – den diskussion må du også finde i en anden blog.

    Her et par links, som understreger bundlinjeværdien af diversitet i bestyrelser. Stadig synes jeg, det primære er at udnytte de dyre kvinder bedre, ikke fordi de er kvinder, men fordi, de er en kostbar ressource, som vi er nødt til at udnytte bedre ud fra en cost-benefit tilgang.

    http://www.russellreynolds.com/content/different-better
    http://catalyst.org/publication/479/the-bottom-line-corporate-performance-and-womens-representation-on-boards-20042008

  14. Anders Hansen

    Dine egne kilder viser kun at diversitet er en økonomisk gevinst, du kan dog ikke henvise til en eneste kilde som siger det samme gælder for kvoter.

    Alle kilder der undersøger kvoternes effekt i Norge har vist at den er negativ. At smide kompetente og erfarne bestyrelsesmedlemmer ud til fordel for inkompetente og uerfarne vil kun øge dødevægtstabet og omkostningerne ved at kvinder ikke udnytter deres uddannelser til fulde.

    Din logik er således: “Man spilder penge ved at uddannede kvinder ikke benytter deres kompetencer, derfor skal man benytte kvoter som bevisligt medfører et endnu større tab”.

    Jeg har haft fornøjelsen at arbejde med flere dygtige kvinder i topposter og de har arbejdet sig til tops, men efter et kig på dit CV og din ledelses “erfaring”, så kan jeg godt se at det er i din interesse at få nogle kvoter baseret på køn i stedet for kompetencer.

    Slutteligt er det noget sludder at uddannelse i sig selv skulle give adgang til en bestyrelsespost. Uden topledelseserfaring og resultater er uddannelse ikke meget bevendt, hvis man i hele sin karriere har arbejdet deltid i det offentlige uden ledelsesansvar.

  15. Susanne HoeckSusanneH

    Kære Anders – du er i mod kvoter og har voldsomt brug for at illustrere din vrede, der findes masser af blogs med dette emne, giver gerne et hint.
    Jeg er ikke for kvoter
    Jeg har ikke valgt et karriereforløb, der er målrettet bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber
    Jeg er journalist, der formidler et budskab, som du ikke forstår, eller bevidst ønsker at misforstå.

  16. Susanne Hoeck

    Hej igen – vil endnu engang understrege, at dette ikke er en blog om for eller imod kvoter. Men alle, der er interesseret i undersøgelser, der kan formildne den omstændighed, at kvoterne er på vej, kan med fordel følge dette link:
    http://www.sitatthetable.org/?page_id=4757

  17. Susanne Hoeck

    “Women on boards add a different dimension to deliberations, and critically importantly act as role models and mentors to develop the many talented women in our organisations. Balanced leadership is important to help organisations fulfill their aspirations.”
    Lord Sharman, Chairman, Aviva

    TV2 i dag
    http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48545887:kvinder-i-bestyrelser-er-stadig-et-s%C3%A6rsyn.html?forside

  18. Erik Carlsen

    SH Jeg tager en chance og skriver, at som mand i Dk mistede jeg retten til at se min datter i 1990. Kvinden fik forældremyndigheden og hele den juridiske ret til barnet.
    Jeg mistede min datter helt. Jeg vil gerne have 50% på kvoter på dette område, og at mænd ikke kan fratages retten til at se deres børn. Måske skulle jeg også tage min sag til EU, retten til at være sammen med sine børn fratages mænd i DK, og dette er jo diskrimination på ens køn.
    Mr. Slowhand.
    Erik Carlsen

  19. Susanne Hoeck

    Kære Erik
    Som journalist – og menneske – bliver jeg voldsomt provokeret af, hvad du fortæller. Jeg er hverken for eller i mod kvoter på det ene eller det andet område, men hvis kvoter i dit tilfælde kan have en positiv effekt, så vil jeg mene, at du skal gå videre med sagen.
    Jeg mener ikke, at kvinder kønsdiskrimineres bevidst i erhvervslivet – men at man er nødt til at finde effektive redskaber til, at højtuddannede kvinder udnyttes mere effektivt som en ressource.
    Det du taler om, lyder som en reel kønsdiskriminering, hvilket er uacceptabelt. Måske er det en kulturelt betinget diskriminering – fordomme og vaner – præcis som i erhvervslivet. Og det er jo her, at kvoteredskabet KAN være effektivt, fordi netop kultur og vaner ikke lader sig ændre ‘over night’. Men det skal i så fald anvendes fornuftigt og hverken som en trussel eller med håbløse sanktionsordninger tilknyttet.
    Jeg håber, at din datter ved, at du har kæmpet for dit forældreskab.

    Venlige hilsner Susanne

  20. » Hvad er bestyrelseskompetence nr. 1? - Hoecks Hug

    [...] KUN for kvinder! [...]

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes



Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites