Skal kvinder begrænses adgang til de højere uddannelser?

Af Susanne Hoeck 10

Kvinder optager 60% af pladserne på højere uddannelser så som jura og medicin og er i stærk fremmarch på statskundskab og økonomi. I Danmark er vi som bekendt mod kvoter, derfor kan vi ikke forhindre, at kvinderne om få år presser den mandlige andel på de dyre studiepladser ned under 40%. De rå fakta er således, at en befolkningsgruppe, der optager 6 ud af 10 af uddannelsespladserne på centrale områder, kun udgør 25% af dem, der leverer varen i den anden ende – der, hvor samfundets investering i skal give bonus. Return On Investment i kvinders uddannelse er således alarmerende lav, og ville ikke blive accepteret i nogen virksomhed. En CEO, der så igennem fingre med, at en kostbar investering i medarbejdere ikke tilsvarende gav positive resultater på bundlinjen, ville ikke holde længe på posten.

Så, hvorfor accepterer vi dette ringe udbytte af kvinders uddannelse i det danske samfund? Hvorfor vil vi helst lade stå til med henvisning til, at der vil ske en naturlig udvikling i eksempelvis andelen af kvindelige ledere? Hvilken virksomhed ville have råd til at vente på en ’naturlig udvikling’?  Ville man ikke erkende et fundamentalt behov for en forandring af virksomhedens strategi for ikke at skulle dreje nøglen om?

Som deltager i European Gender Summit 2012, undres jeg endnu en gang over Danmarks manglende tilstedeværelse. Danske politikere og dansk erhvervsliv har i min optik en blind vinkel, hvad angår forståelsen af, at højt uddannede kvinder i Danmark udgør et eksisterende ressourcespild af dimensioner. Pengene fosser med andre ord ud af statskassen.

Dokumentationen for, at det giver mening at implementere en strategi, der tager højde for at integrere de tre G’er (Gender, Geography og Generations), er imponerende – men tydeligt ikke nået til Danmark. Herunder således viden om, at køn også har en rolle, når vi eksempelvis sammensætter resultatskabende teams. Kvinder er ikke en slags tryllestøv, der blot skal strøs med tilfældig hånd for at give bundlinje. Hemmeligheden er, at inklusionen af minoritetsgrupper øger innovationen og øger performancegraden hos de eksisterende medlemmer i eksempelvis en ledergruppe. Det er altså ikke kvinder i sig selv, men værdien af, at der er komplementære kompetencer repræsenteret, der skaber resultaterne.

Et par citater fra European Gender Summit 2012 leveret af Professor Nancy Cantor, President, Syracuse University, USA

Et innovativt samfund går hånd i hånd med et inkluderende samfund.

Kvaliteten af innovation er lige frem proportional med en virksomheds evne til at inkludere forskelligheder

Vi kan kun konkurrere, hvis vi evner at inkludere hele talentmassen.

Hermed en opfordring til, at man enten begrænser udgifter til uddannelse af kvinder på bekostning af mænd eller tager ansvar for, at de højtuddannede kvinder bliver udnyttet bedre. Jeg foreslår det sidste, og helst uden kvoter. Det kræver en helhjertet og målrettet strategi fra ansvarlige og økonomisk bevidste topchefer – efterfulgt at konkrete handlinger. Og det kræver politikere og erhvervsliv, der samarbejder i stedet for at opfatte politiske initiativer som ’unødig indblanding’.

PS Skulle nogen være i tvivl, da handler denne blog handler ikke om ligestilling, men om økonomisk ansvarlighed.

Vil du vide mere:

Rapporter, artikler mv. i Exenets vidensbank.
Ingenriøren: Kriseknusende kvindelig ledelse

Prof. Curt Rice, Vice-Rector for Research, University of Tromso, Norway:
“Det pæne argument for en kønsbalanceret ledelse er, at det er ’the right thing to do’. Det afgørende argument er, at det er ’the smart thing to do’” 
University of Tromso vandt den norske Gender Equality Award 2011, da universitet via en målrettet proces har opnået at få 35% procent kvinder på de interne topposter. Målet var 30% i 2013.

10 kommentarer RSS

  1. Af P Å

    -

    Hold da fast en gang new speak. Hvis det er så godt med “inklusion” og “forskellighed”; så burde virksomhederne jo stå på hinanden for at få lov til at ansætte de 96 unge kriminelle fra Vollsmose.

    Lad nu bare virksomhederne selv råde over deres egne beslutninger og ressourcer – hvis det er rentabelt for dem at “inkludere forskellighed”, så skal de nok gøre det.

  2. Af Flemming Lund Sørensen

    -

    Kvoter på mænd og kvinders optagelse på uddannelserne lyder ikke som en gangbar løsning! På den anden side, så har Viviane Reding jo ihærdigt forsøgt sig med kvoter på kvinder i bestyrelser i EU – et direktiv, som juristerne dog underkendte i oktober.

    Jeg syntes ikke kvoter er en gangbar løsning – det er direkte tåbeligt at fratage nogen deres frie valg! I forhold til pladser i bestyrelser, så må man gøre sig fortjent til det – virksomhederne skal da ikke tvinges til at tage en kvinde i bestyrelsen, hvis der ikke er egnede kandidater!!

    Man kunne måske i stedet stille krav om vist aktivt virke i erhvervslivet – “vejet” efter hvor omkostningstung uddannelsen er. Dette ville uden tvivl give øget fokus på valg af uddannelse og iøvrigt stoppe de evighedsstuderende man jo stadig hører om! Hellere lade friheden til at vælge, som her frem for kvoterne! Er der nu engang flere kvinder der har lysten og evnen end os mænd der søger ind på uddannelserne, så er det vel netop OK – specielt i forhold til holdningen til at lade de bedste komme til fadet. Men hvis kravet om et vist aktivt virker i erhvervslivet ville måske få nogle til at overveje to gange!

    Og ja, ja – jeg ved godt der straks er nogle der vil farer i blækhuset og kritisere mig for, at det jo er kvinderne der føder børnene og dette jo også er problematisk i forhold til at holde en bestemt kandance i erhvervslivet. Men der er altså ikke plads til en større afhandling af grundlaget her. :-) Men vil dog også påpege, at jeg kender eksempler på masser af kvinder der med stort styrke har klaret både studier, karriere og børn – så det..! Held og lykke derude! :-)

  3. Af Nikolaj K.

    -

    @Susanne,

    Hvis du er så glad for kvoter, tvang og ligemageri, hvorfor går du så ikke ind for 50/50 kvoter for mænd og kvinder på alle uddannelser?

    Er det kun spild at udelukke halvdelen af alt “rå materialet” så længe der ikke er tale om de onde mænd?

    Hvor blev dine tanker om “økonomisk ansvarlighed” af?

  4. Af susanne hoeck

    -

    Hej Nikolaj
    Jeg er ikke for kvoter, hvilket også fremgår af indlægget og tidligere indlæg.

    Jeg har ikke en løsning på, hvordan vi opnår, at de skattebetalte uddannelseskroner giver bedst muligt udbytte efterfølgende – jeg efterspørger konstruktive forslag og ansvarstagen.

    Ville være interessant at høre, om du har noget at byde ind med.

  5. Af Johannes Aagaard

    -

    Det øgede optag på de højere uddannelser er jo i vid udstrækning at sammenligne med beskæftigelsesterapi, da 30 procent af alle akademikere vandrer lige ud i arbejdsløshed (eller over 35 procent af alle jura og økonomistuderende).

    Beskæftigelsesterapien kommer bestemt også ind i billedet, når kvinder på vise højere uddannelser optager seks ud af ti pladser, men kun præsterer at omsætte 25 procent af pladserne i arbejdslivet. Det er ganske enkelt et udtryk for, at kvinderne har ladet sig lulle i søvn i tryg forvisning om velfærdssamfundets lyksagelighed og er totalt ligeglade med den nytteværdi af uddannelser, som rækker ud over dem selv. Og i stedet for at spilde tiden på overflødige (og ganske kostbare) modeuddannelser som eksempelvis jura, skulle kvinderne tage og springe ned fra peidestalerne og hjælpe med bringe samfundsøkonomien på ret køl. Mange højtuddannede kvinder ønsker og formår i dag udelukkende at besætte poster langt fra virksomhedens eller det offentliges kerneydelse, og det har sine omkostninger.

    Vi har brug for fagligt specialuddannet arbejdskraft i primært industrien, og vi har brug for helt generelt at faguddanne alle ufaglærte. Og så kan vi samtidig hæve adgangskravene til flere at universitetsuddannelserne, så at vi hverken spilder den enkeltes tid eller samfundets penge.

    I øvrigt er det totalt udokumenteret (på nær fra nogle udpræget manipulerende og forvanskende svenske og norske anarcho-feministiske rapporteringer) at inklusionen af minoritetsgrupper direkte øger innovationen. Men ønskeligt er det naturligvis at inddrage også minoriteter (som kvinder naturligvis ikke kan rubriceres under), så at de ikke belaster samfundskassen uproportionalt meget.

  6. Af Tina Skjalm

    -

    Godt spørgsmål. forhåbentligt kan det provokere beslutningstagere i private og offentlige virksomheder. For det gælder selvfølgelig om at fastholde “fødekæden” af højt uddannede kvinder, så vi kan sikre flere kvinder plads, der hvor beslutningerne bliver taget. Men selvfølgelig er et godt miks af mænd og kvinder på chefgangen det bedste, så derfor skal mændene heller ikke vige pladsen på uddannelsesinstitutionerne. Udover flere kvindelige ledere må målet være, at så mange danskere som muligt bliver videreuddannet.

  7. Af Dorte Søe

    -

    Inklusion: Hvad har højtuddannede kvinder til fælles med bøsser og bohemer?

    Hej Susanne.
    Tak for din seneste blog om højt uddannede kvinder – og dermed også et indspark til at holde debatten i gang. Hvor det det dejligt befriende at læse en nuanceret debat med en lidt skæv vinkel, der samtidig er faktuel – om end data tydeligvis rummer flere subjektive sandheder . Jeg har et bidrag til debatten om inklusion – med en lidt skæv vinkel – og med en smule fakta til at bakke det op!

    Fakta og viden om inklusion set i et generelt perspektiv, samt hvordan dette har indvirkning på innovation og økonomien i virksomheder synes jeg har spøgt i flere år i Danmark – men forklædt på forskellig vis. Den amerikanske professor Richard Florida, startede i 2002 en kontroversiel debat om kreativitet og var ophavsmanden til begrebet ”den kreative klasse”. Qua sine analyser af den amerikanske økonomi fremhævede Florida, at byer med bøsser og bohemer, med frisind og forskellighed, blev den ny økonomis vinder.

    Debatten dengang handlede derfor også i høj grad om inklusion af minoritetsgrupper og om ”kreativitet” som et bærende element for virksomheder der ønsker vækst. Han fremhæver Silicon Valley, Hollywood samt Eminem og computerspil som den kreative klasse – som dem der driver USA – som dem der skaber USA.

    Floridas teori går i al enkelthed ud på, at kreativitet er en kilde til økonomisk vækst og velstand, som har forandret – og stadig forandrer – samfundsøkonomien, arbejdslivet og hverdagslivet. På samme måde mener jeg, at flere højtuddannede kvinder kan være med til at påvirke vækst, arbejdsliv og hverdagsliv.
    Jeg mener bestemt ikke, at kvinder kan eller bør klassificeres som en minoritetsgruppe –selv om debatten nu og dag ligger op til det ved at diskutere kvoter. Men kvinderne skaber værdi gennem deres komplementære kompetencer og derfor er jeg helt enig i, at der skal fokus på, at øge ROI frem for at begrænse kvinders mulighed for at blive højtuddannede.

    Det kræver et samarbejde, hvor også politikere ser sig selv som medspiller der ikke blot er med til at sikre rammebetingelserne, men i virkeligheden turde involvere sig på et dybere plan og vise mod til at ”gå den ekstra mil” – både i relation til at etablere et værdifuldt samarbejde med erhvervslivet og kvinderne, et samarbejde der virkelig kan flytte debatten om højtuddannede kvindelige topledere og bestyrelsesmedlemmer i en positiv retning – men vigtigst af alt øge andelen uden brug af kvoter.

    /Dorte

  8. Af Ib Als

    -

    Lad os lige fastholde at initiativer som disse er i en bestemt gruppe kvinders interesse, nemlig potentielle ledere og mellemledere. Som mandlig mellemleder kan jeg derfor ikke se, at det skulle være til min fordel at udsætte mig selv for yderligere konkurrence i min fremtidige karriere ved at invitere flere kvinder indenfor og måske ovenkøbet give dem bedre kort på hånden, end jeg selv har.

  9. Af Smeden Bo Rasmussen rasmussen

    -

    Ingen kvoter – mellem kvinder og mænd, men gerne kvoter på uddannelserne………….det syntes jo direkte tåbeligt – at mange vælger laaaaaange uddannelser, for så i den sidste ende, at uddanne sig til direkte arbejdsløshed!

    Alt for mange, vælger måske uddannelse med hjertet og ikke med hjernen og hvad der vil være til gavn – for at arbejdsgiverne vælger at blive i danmark, eller ikke hele tiden skriger på kvalifikceret arbejdskraft udefra………….

    Det er da latterligt og en hån mod skatteyderne, at bruge milliarder på ingenting!

  10. Af Søren Jensen

    -

    Pigerne skal bare tvinges over i de uddannelser, vi har brug for.
    Lalleuddannelserne, udover lægestudiet, har længe været parkeringsplads for pige kvidder. Bliv dog ingeniører hvis i kan, lige nu mangler der en del i elektroretningen og byggeretningen er ej heller dårlig med en del statiske beregninger og så dygtige, som pigerne er, vil de let klare studiet. Nu vil femininerne have mast de med ubrugelige uddannelser ind i toppen – hvad skal de der, de kan jo ikke noget brugbart og mangler totalt erhvervserfaring.
    Iværksætterpiger er en mangelvare og de andre skal putte nusses igennem.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info