Kvindemagt eller mandemagt – er det interessant?

Som journalist, der, lidt usædvanligt for faget, har beskæftiget mig med ledelse igennem 15 år, har jeg de seneste måneder fået en del henvendelser vedrørende kommunalvalget. Jeg bliver ’castet’ som ekspertkilde, der (qua jeg er kvinde) formodes at mene, at det er faretruende, at blot 17 ud af landets 98 borgmestre er kvinder. Et tal, der ifølge Mandag Morgen vil blive endnu mere skævt, når danskerne har sat deres kryds på tirsdag: Kun otte ud af de kommende borgmestre vil være kvinder.

Spørgsmålet er, om det er interessant at opstille mandemagt og kvindemagt som to eksisterende – og modsatrettede parametre?

NEJ, mener jeg, og der ligger ikke et ligestillingsbudskab bag, når jeg deltager i et interview på DR under overskriften ”Foruroligende med få kvindelige borgmestre”

Det interessante i relation til, hvem der har magten, er, at det er mennesker, som har kompetencerne til at træffe de rigtige beslutninger. Rigtige beslutninger kræver en kvalificeret beslutningsproces, og her er såvel ledere som politikere afhængige af et samspil med medarbejdere eller politiske kolleger. Det er her, det ”foruroligende” kommer ind, hvis det ene køn i den grad er overrepræsenteret både på topposterne og i de næste ledelseslag. Det samme gælder, hvis de indflydelsesrige positioner kun er besat af personer i en bestemt aldersgruppe eller af personer med en bestemt type uddannelse. Eller, hvis der blandt lederne udelukkende er nogen, der repræsenterer leverpostejskulturen.

Med andre ord: Det, som i min optik er altafgørende i såvel politik som i erhvervslivet, er at vi har synlige ledere, som repræsenterer mere end éet køn, én nationalitet osv. Diversitet er adgangsbillet til gode beslutningsprocesser, udvikling og resultater – blandt andet fordi forskellighed øger sandsynligheden for, at alle tænkelige løsninger kommer på bordet.

Pointe 2 er, at en god blanding af mænd og kvinder på samfundets udadvendte poster er med til at skabe synlige rollemodeller, som øger lige muligheder for begge køn. Derfor har kvindelige borgmestre og ministre lige så høj værdi som eksempelvis mandlige pædagoger og sygeplejersker.

Betyder det, at vi bør stemme på kvinderne? Ikke nødvendigvis. Det betyder, at vi skal stemme på personer, der forstår, at godt lederskab er en afgørende egenskab, uanset om man er erhvervsleder eller toppolitiker. Her kan meget passende afrundes med et citat fra en af de politikere, der samtidig modsiger fordommen om, at kvinder går efter de bløde poster:

 Der er rigtig meget brug for og plads til lederskab. Vores private sektor er meget udfordret, det er den offentlige også – på vores konkurrenceevne og på vores produktivitet. Vi ved meget om kapital og om menneskers kompetencer, men der er noget, vi ved meget lidt om. Det er, hvad der egentlig motiverer. Det der egentligt motiverer, er blandt andet dét, der kommer frem af godt lederskab, og det har vi rigtig meget brug for.”

Margrethe Vestager, indenrigs- og økonomiminister.

 

Er du interesseret i den økonomiske vinkel på magt- og ledelsesdebatten i diversitetsperspektiv– da læs videre her:

Mandag Morgen: Kvinder er en underskudsforretning

CATALYST: The Bottom Line – Connecting Corporate Performance and Gender Diversity (2004)

Different Is Better – Why Diversity Matters in the Boardrooms. Russell Reynolds Associates.

Harvard Business Review – Diversity goals: Reframing the debate and enabling a fair evaluation.

INSEAD Knowledge: Diversity in the workplace: how it affects the bottom line (2010)

Women and men in leadership positions in the European Union 2013

Meget mere viden: Exenets vidensbank.

4 responses to “Kvindemagt eller mandemagt – er det interessant?

  1. Kære Susan.
    Kvindemagt? Jeg vil bare have ret til at se min datter efter jeg blev skildt fra hendes mor i 1990. Men vi mænd mister altid retten til at se vores fælles børn I det kønsfacistiske danske retssystem. Og politikerne er ikke ligeglade, nej de er bare skide ligeglade med os mænd og vores ret til vores børn. De kalder dette, Demokratie?
    Hilsen
    EC Shade

  2. Stine Bosse fik fordoblet børskursen !

    Desværre for hende, var det fordi hun rejste. Forkvinden, der var enøjet, fikseret på kvinder i alle positioner. blev vejet !
    Hun har en fremtid i diverse unødvendige foreningers bestyrelser og som prikken over iét kan hun vise, hvordan man fylder Det Kongelige Teater med betalende tilskuer. Desværre har Stine lige glemt det med betalende, nu skal det være gratister fra gymnasierne.
    Masser af kvinder viser at de kan, men pas på med kvoter, så når man nok bunden lidt for hurtigt. Synd for de dygtige kvinder at man nu vil indføre kvotekvæg.

  3. Hej Erik
    Jeg fik aldrig svaret på din direkte henvendelse. Og hvis min ’sag’ eller indsigt handlede om skilsmisser, så lover jeg dig, at jeg ville tage affære omkring de forhold, du nævner. Der er rystende mange grumme historier om, hvordan kvinder forfordeles i relation til retten til børnene, og det er i min optik ulykkeligt og uanstændigt. Ligesom kønnet ikke giver en særlig ret til lederposter, giver kønnet heller ikke en særlig ret til børnene – begge køn skal have samme muligheder og politikerne skal bruge deres indflydelse til at regulere derefter, hvis det er nødvendigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *