Danske mænd er ikke snævertsynede – vel?

Af Susanne Hoeck 3

En international undersøgelse fra Harvard Business School viser, at mænd vurderer kvinders evner til at bestride en bestyrelsespost som ringere end mænds. Ja, du læste rigtigt – at være kvinde er således umiddelbart en gevaldig ulempe, hvis dine evner indenfor strategi, økonomi og ledelse skal bedømmes.

Læs også: Kvinders erfaringer undervurderes i bestyrelser

Undskyld, hvilket århundrede befinder vi os i? Og kan det tænkes, at danske mænd har samme manglende tillid til potentielle bestyrelseskandidater, alene fordi de er kvinder?

Nej! Ikke alle i hvert fald. Lad mig citere en dansk bestyrelsesformand, der mener, at diversitet er afgørende i enhver professionel bestyrelse. Thomas Thune Andersen, der bestrider en række internationale bestyrelsesposter pointerer:

”Mangfoldighed skal ind i strategidiskussionen og bør være på agendaen ved alle bestyrelsesmøderne. Og det er ikke tallene, vi skal diskutere – det er vores mindset. Den aktuelle kønsdiskussion giver også en bedre forståelse af mange andre ting – derfor er der en meget høj værdi i den diskussion.”

Thomas Thune Andersen henviser til et konkret eksempel fra Scottish and Southern Energy, hvor bestyrelsen primært bestod af mænd med tunge tekniske kompetencer:

”Da vi blev opmærksomme på, at vi ikke havde brug for en mere af samme slags, fik vi pludselig en helt anden pool at fiske i, blandt andet 40 procent kvindelige kandidater”.

Denne ’aha-oplevelse’ burde også have ramt 1200 danske virksomheder, som for et år siden ved lov blev forpligtet til at tage ’køns-brillen’ på, når der rekrutteres eksternt eller forfremmes internt. Men i nærværende avis kunne man i sidste uge under overskriften ’Kvindelov er en velbevaret hemmelighed’ læse, at otte ud af ti virksomheder ikke kender til loven, der pålægger virksomhederne at arbejde målrettet for at skabe kønsbalance i ledelsen.

Samtidig kunne man i en anden avis læse, at danske bestyrelser forsømmer talenterne:

“Mit indtryk er, at mange bestyrelser ikke har arvefølge på dagsordenen. Analyserer bestyrelsen ikke, om den har en udfordring med arvefølgen, er det et problem og ikke udtryk for professionelt bestyrelsesarbejde. Det er mangel på rettidig omhu og kan have den konsekvens, at der opstår et magttomrum,”

- udtaler professor i ledelse Anders Drejer til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hvad søren skal vi stille op? I stedet for at rystes over de snævertsynede mænd, der forhåbentlig kun findes udenfor landets grænser, så lad os bifalde dem, der har bredere udsyn og større indsigt.

Lad mig igen henvise til ikke blot Thomas Thune Andersen, men også Flemming Besenbacher, formand for Carlsberg og juryformand for  Women’s Board Award - en ny dansk pris, der skal hylde årets danske bestyrelseskvinde.

Er det positiv særbehandling at etablere en pris, der kun kan vindes af en kvinde? Tjah – i hvert fald et positivt fokus på, at der rent faktisk er en betragtelig pulje af danske kvinder, der til fulde har de nødvendige kompetencer til at fylde rollen som professionelt bestyrelsesmedlem. Måske har vi bare ikke fået øje på dem endnu, så en god konkurrence, og hyldest af en vinder, kan være en proaktivt alternativ til bøder og kvotekævleri.

Mere om kvinder i bestyrelser.

 

 

3 kommentarer RSS

  1. Af Torben Allan Mikkelsen

    -

    Mangfoldighed i bredest tænkelige forstand må være nøglen til enhver bestyrelses-sammensætning – naturligvis ud fra hvilken bestyrelsestype vi taler om og hvordan den derfor skal arbejde. Hvis man helt seriøst mener at man er bedre, blot fordi man født med en anden form for muskelmasse og senere et udpræget behov for at barbere sig, er man nok lidt langt ude og jeg kan ikke forestille mig at det er en udpræget holdning blandt danske mænd.
    Første afsæt må vel komme ud fra kompetencer og erfaringer og ikke ud fra køn, eller for den sags skyld alder. Jeg følger en smule med i diverse bestyrelses interessegrupper forskellige steder på nettet og heller ikke her, fornemmer jeg at den holdning er tilstede, så lad os holde danske mænd uden for dén opfattelse.
    Bestyrelser bør efter min mening endda supleres med et enkelt medlem, som tænker kreativt og anderledes i forhold til de typiske kompetencer og baggrunde, som er tilstede i en bestyrelse. Det giver nye muligheder i forretningsudviklingen og nye input til både bestyrelse og direktionen.
    I bestyrelsesprocesser hvor bestyrelsen i høj grad arbejder med forretningsudvikling, kan jeg endda foreslå periodevis tilknytning af enkelte iværksætterprofiler, som ikke har de barrierer, som mange erfarne erhvervsfolk kan være hæmmet af. Det kan godt tilføre nyt.

    Det med at hylde årets bestyrelseskvinde, er jo ikke noget problem. Spørgsmålet ville slet ikke været kommet op, hvis man hylder årets bestyrelsesforMAND, vel? men når det er sagt bør vi på hvert tænkeligt niveau, søge at påvirke processen, så der rent faktisk kommer flere kvinder ind i bestyrelserne og i topledelser i danske virksomheder.

    Jeg kan afslutte med at nævne, at vi på min arbejdsplads, som er Aarhus Academy For Global Education, rent faktisk har en yderst kompetent bestyrelsesformand..eller forkvinde, om man vil. Kompetent, ikke fordi hun er kvinde, men fordi hun kommer med noget baggrund, erfaring, kompetencer og måske endda særlige vinkler på problemstillinger, som gavner udviklingen hos os, så jeg kan varmt anbefale det.

  2. Af Eva Stenby

    -

    Norm – Normalitet – Det Normale – Normen – Hvorfor er det normale normalt? Den videnskabelige tilgang til at bryde en norm er at fremhæve ikke-normen. Den skal fremhæves, vises frem, forstærkes, løftes op – for det ligger i normens hele natur at normen ikke kan få øje på ikke-normen.. Som Daniel Kahneman (nobelprismodtager i Economic Sciences) beskriver igen og igen i sin bog “Thinking fast and slow” (oversat til dansk i 2013). Så lad mig sige det kort og godt: ‘Jeg er FOR!’ (og så hold dog i øvrigt op med at lege legen ‘Danmark er bedre end alle andre lande’ – det er så pinligt!

  3. Af Frederik Gjelstrup

    -

    Er slet ikke uenig i at det vil gavne enhver bestyrelse at have kvindelig indflydelse. Mener dog at det er op til den enkelte virksomhed hvorledes de ønsker at nedsætte deres bestyrelse. Jeg kan ikke forstå hvorfor nogen mener det skal være nødvendigt at lovgive omkring dette. Der er rigelig med love som danske virksomheder skal følge i forvejen.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info