Tøsefornærmede kvinder og en ny generation af toplederfædre

Har du et spændende job? Har din partner også et job, der sluger mange timer? Hvordan når I at tage jer af børn, hus, kæledyr, vasketøj…?

Lederne har netop offentliggjort en ny undersøgelse, der viser, at kvindelige ledere føler sig diskrimineret af, at journalister ofte spørger ind til deres familieliv fremfor at fokusere på deres faglige resultater. Det vil sige, sådan er undersøgelsens resulatet blevet tolket. Reelt giver respondenterne blot udtryk for, at journalisterne ikke behandler kvindelige og mandlige ledere ens. Men er det nødvendigvis negativt?

Som journalist og (kvindelig) leder – mener jeg, at det er dybt relevant at stille spørgsmålstegn ved, hvordan man får to karrierer til at hænge tidsmæssigt sammen med madlavning, rengøring, hund, have og skole-hjem-samtaler. Ikke mindst da undersøgelser viser, at yngre potentielle ledere – både mænd og kvinder, netop forestiller sig, at den største udfordring ved en lederstilling vil være at få familiekabalen til at gå op.

Når de unge mænd bekymrer sig forud, skyldes det muligvis, at de er bevidste om, at flertallet af moderne, højtuddannede kvinder ikke har planer om at blive husmødre. Men spørgsmålet bliver også stillet, fordi den kommende generation af mandlige ledere ønsker at være mere deltagende fædre end det, de selv er vokset op med.

Jeg kunne godt tænke mig at invitere de kvindelige ledere, som mugger over at blive stillet det åbenbart intimiderende life-balance-spørgsmål, med en tur op i helikopteren, inden de bliver så tøsefornærmede.

For hvorfor er det interessant at stille netop dette spørgsmål til kvindelige ledere?

Fordi, de er normbrydere og pionerere, hvad enten de vil det eller ej. Som kvinder tilhører de stadig en minoritet på toplederposterne, og det forpligter. Deres svar er vanvittigt vigtige for, at endnu flere kvinder vælger samme karrierevej. Derfor vil jeg kalde det positiv diskrimination – eller endnu bedre – relevant og konstruktiv nysgerrighed fra journalisternes side. Jo flere forskellige svar, vi får på det spørgsmål, desto nemmere gør vi det at udnytte ikke blot de højtuddannede kvinder, der strømmer ud fra de højere læreranstalter, men også den nye generation af potentielle mandlige topledere, der stiller krav til, at de vil have tid til at hente, bringe, putte…

Sidst vil jeg bemærke, at det ikke kun er kvindelige ledere, der bliver stillet det odiøse spørgsmål. Måske lægger vi blot mere mærke til det, end når en mand svarer. I et interview i nærværende medie i denne uge med topchef i Danske Bank, Thomas Borgen, fremgår det, at han på hjemmefronten møder forståelse for, at jobbet som administrerende direktør kræver hans opmærksomhed 24 timer i døgnet. Citatet lyder: ”Hvis din kone og dine børn har det godt, så betyder det, at du kan bruge den nødvendige tid på dit arbejde”.
En anden mandlig topchef, Lars Rebien, svarer, at han slapper af med at klippe hæk, køre på genbrugspladsen og gå ture med familiens hund, og at hans tre voksne børn sørger for, at han ikke er fuldtidsboss. Journalisterne må altså også have stillet de to højtplacerede herrer det forbudte spørgsmål.

Den dag, hvor en kvinde på en toppost ikke længere er et særsyn, vil interessen dale for, hvordan hun ”klarer det hele”. Vi ser det allerede i nyudnævnelsen af Margrethe Vestager som EU kommissær. Ikke én journalist har fremhævet, at hun er kvinde, og at det derfor er interessant, hvordan hun løser familielogistikken. Spørgsmålene har handlet om hendes forventninger til egen performance og hvilke resultater, hun forventer at skabe. Sandsynligvis fordi kvinder i toppolitik ikke længere er et særsyn. Hvilket også skyldes, at Margrethe Vestager og hendes kvindelige kolleger for længst har svaret fyldestgørende på private spørgsmål. Hvis erhvervslivets lederkvinder, viser lige så stor åbenhed omkring valg- og fravalg, vil de åbne mange døre for den næste generation af ledere på alle niveauer og af begge køn.

Læs mere om ny undersøgelse med fokus på køn, uddannelse og karriere:

– knap tre ud af fire mænd mener, kvindelige ledere i højere grad bliver spurgt til, hvordan de får familieliv og karriere til at hænge sammen, end hvis det var mandlige ledere
– halvdelen af mændene mener, at der er mere fokus på de kvindelige lederes køn end på deres ledelsesmæssige resultater og kompetencer.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *